Årets rummelige virksomhed Email

Rumme 784

Kvickly Odder er blevet valgt som årets rummelige virksomhed. Her overrrækker borgmesteren i Odder Kommune, Elvin Hansen, æresbevisningerne til den stolte og glade Kvickly-direktør, Arne Sørensen.

 

Læs borgmesterens tale i forbindelse med overrækkelsen

I er i Kvickly i Odder blevet udvalgt til at modtage prisen som "Årets rummelige virksomhed 2011", jeg vil gerne sige her, at Kvickly i flere år har været nomineret til prisen – og i år er det så en stor glæde at kunne uddele prisen til den dagligvarebutik i Odder, der i størst omfang samarbejder med Odder Kommune om beskæftigelsesindsatsen. Baggrunden for tildelingen er en enig indstilling fra Jobcentrets jobkonsulenter om at Kvickly i Odder skal have prisen og at LBRs bestyrelse er enige med indstillerne.

I indstillingen hedder det:
”Begrundelsen for indstillingen er et mangeårigt godt samarbejde med Kvickly Odder. Vi har i de 9 år jeg har virket som jobkonsulent haft mange personer i praktik i Kvickly, og ofte med god effekt. Flere er blevet ansat i fleksjob eller på ordinære vilkår efter arbejdsprøvning i Kvickly.

Samtalerne i Kvickly med praktikanterne eller flexjobbere er altid ledsaget af at enten Arne Sørensen eller en afdelingsleder har deltaget, hvilket gør at samtalerne bliver mere konstruktive og brugbare ift. Sagens videre behandling. Der er altid gode og seriøse tilbagemeldinger. Der er i Kvickly Odder ansat flere personer, der ikke ville kunne klare sig på hvilken som helst arbejdsplads. Kvickly Odder giver plads til folks forskelligheder, og er indstillet på at give borgeren en ny chance for at blive en del af arbejdsmarkedet.

Når man henvender sig angående en etablering af en arbejdsprøvning bliver man sjældent afvist. Kvickly Odder har ligeledes vist at man er indstillet på at give mennesker med en anden etnisk baggrund muligheden for at kunne etablere sig på det danske arbejdsmarked.” hvilket der er meget brug for i dagens arbejdsmarked. Vi skal give så mange som muligt en chance for at få et arbejde og derved blive selvforsørgende, så stor tak for det.

Det har i mange tilfælde været flere borgere med komplekse problemstillinger, som har stillet store krav til de enkelte afdelinger i Kvickly. Her har der været den fornødne rummelighed til at kunne bibringe borgeren netop den støtte og forståelse, der har været behov for. Kravene til borgeren er stille og roligt øget, således at borgeren i mange tilfælde har kunnet ansættes på ordinære vilkår efterfølgende. Borgere, der har behov for specielle ansættelses vilkår, er der også plads til.
I forhold til Kvicklys egne ansatte oplever jobcenteret også stor rummelighed. Senest da en ansat gennem mange år kom til skade kort før hun kunne opnå ret til efterløn. Det betød for denne borger, at hun ikke var i stand til at gå på efterløn som 60 årig, som planlagt. Efter en kontakt til Arne Sørensen blev der indgået en aftale om en ansættelse med meget lempelige arbejdsmæssige forventninger til borgeren. Herefter kunne borgeren opfylde betingelserne for efterløn. Denne rummelighed betød at borgeren kunne trække sig tilbage på efterløn. Hvis det ikke var lykkedes ville jobcenteret havde været forpligtiget til at iværksætte en måske længerevarende afklaring af borgerens situation. Dette ville borgeren have problemer med at kunne klare. Derfor var det for borgeren en fin og værdig tilbagetrækning fra et langt arbejdsliv, dette skyldes ene og alene en stor fleksibilitet og medmenneskelig forståelse fra Kvickly, s side.

Kvickly er derfor indstillet til prisen for årets mest rummelige virksomhed pga. deres rummelighed ikke kun over for egne ansatte, men også andre borgere der har behov for at blive hjulpet i en til tider svær situation ”

Endvidere hedder det i indstillingen:
”Det sociale ansvar kommer også til udtryk, når der i Jobcenter Odders Jobklub er behov for at klæde de jobsøgende på til jobsøgning. Arne Sørensen stiller gerne op, når jobklubben beder ham om at fortælle lidt om, hvad en virksomhedsleder lægger vægt på, både i en ansøgning, men også ved en samtale.

Arne Sørensen deltager fordomsfrit i diskussioner omkring de relationer der er mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Det, at en af vore virksomhedsledere stiller sig til rådighed for Jobklubben, betyder, at de jobsøgende føler sig taget alvorligt og respekteret, hvilket igen gør dem mere motiverede.”

Jeg har her brugt flotte og velfortjente ord, vi ser som Kommune frem til at fortsætte samarbejdet og udvikle det i takt med den udvikling vores arbejdsmarked gennemgår.

Med prisen følger en check på 15.000 kr., som også er en honorering af den store indsats, som både direktør, ledere og ansatte på ”gulvet” yder for at tingene lykkes så godt som de gør i Kvickly – og vi håber I kan bruge dem til at understøtte den gode og rummelige arbejdsplads.

Arne Sørensen takkede for prisen - og i forbindelse med takketalen, blev de 15.000,- kr. overdraget til personaleforeningen i Kvickly Odder.

 
 
Kvickly nyt
 
FDB TV
  • 07-05-2013 14:39

    På årets Severin Seminar var temaet Rejsen hjem. Deltagerne skulle[…]

    Læs mere…
  • 29-04-2013 15:35

    Mød butiksrådet i Kvickly Ringkøbing på vores Facebook-side - facebook.dk/KvicklyRingkoebing. Butiksrådet[…]

    Læs mere…
  • 25-04-2013 12:21

    Læs mere…
 

Logo for fødevarstyrrelsens smileyordning

 

DRA logo2011

 
 
 

Kridttavle med teksten: Dagens Ret!

 
Åbningstider

Mandag-Fredag:
09.00-20.00

Lørdag:
08.00-18.00

Søndag: 

09.00-18.00

 

 

 
SocialTwist Tell-a-Friend
 

facebook

billigdagligvare.dk

 
 
 

Kvickly Odder • Nørregade 6 • 8300 Odder • Tlf. 8780 2800 • info@kvicklyodder.dk

 
WebSiteStories.dk ©BRUHNGrafisk.dk
 
Banner
 
topbanner3.jpg